En reel konkurrent, ikke en stråmand
Cryptomator er værd at tage alvorligt. Det er open source, koden er revideret, og hele designet er bygget op omkring et konkret løfte: Krypter en mappe på din enhed, synkroniser de krypterede data til den cloud-udbyder, du allerede bruger, og lad aldrig udbyderen se dine filer. Det løfte holder.
Denne sammenligning handler derfor ikke om, hvem der krypterer bedst. Den handler om, hvad hver app rent faktisk beskytter dig imod.
At kryptere en mappe vs. at beskytte en person
Cryptomators grundenhed er hvælvet som mappe: Du opretter et hvælv inde i en mappe på Dropbox eller Google Drive, monterer det, og alt, hvad du lægger derind, krypteres, før det synkroniseres. Det er præcis det rette design til tanken: »Jeg stoler ikke på, at min cloud-udbyder skal have adgang til mine filer i klartekst.«
Det er et andet design end: »Nogen beder mig om at låse min telefon op lige nu.« Cryptomator har ingen separat kode, der åbner et falsk hvælv eller sletter noget — det tætteste, man kommer, er, at man kan oprette så mange hvælv, man vil, men ingen af dem er bygget til at blive vist frem under pres eller slettet på kommando.
Vaultines Decoy Vault åbnes med en anden kode og viser et hvælv, du på forhånd har fyldt med harmløse filer. Duress Vault åbnes med en tredje kode, viser et tomt hvælv og sletter samtidig dine rigtige hvælv. Når det er sket, bliver dette hvælv til dit hovedhvælv, så der ikke står en tom skal tilbage, som du skal forklare. Begge dele er bevidste funktioner, der er forberedt på forhånd — ikke blot en sideeffekt af, at »du kan oprette mere end ét hvælv«.
Hvad appens egne anmeldere rapporterer
Den klart hyppigste klage over Cryptomator i de seneste anmeldelser er, at hvælvet ikke vil åbne — synkroniseringsfejl, godkendelsesløkker med appen Arkiver og tomme skærme efter en opdatering. Det hænger sammen med appens opbygning: Den læner sig op ad styresystemets filudbyderintegration for at få et krypteret hvælv til at opføre sig som en almindelig mappe, og netop det integrationslag var det, der svigtede for en tredjedel af de seneste negative anmeldere.
Et mindre, men mere alvorligt tema er, at filminiaturer forblev synlige i appen Arkiver et øjeblik efter, at hvælvet angiveligt var låst. Det er den konkrete risiko ved at sende dekrypteret indhold gennem en generel filbrowser i stedet for en dedikeret fremviser.
Vaultines svar på begge dele ligger i selve arkitekturen. Der er intet filudbyderlag, der kan gå i stykker, fordi hvælvet åbnes direkte i appen. Og den indbyggede fremviser betyder, at fotos, videoer og PDF-filer aldrig overdrages til Finder, appen Arkiver eller deres miniaturecacher — de åbnes og forbliver inde i Vaultine.
