Adgangskode på en mappe eller kryptering af en fil
Det er to forskellige mekanismer, og forskellen har betydning, når noget går galt.
En adgangskode på en mappe styrer, hvad appen viser dig. Hvis appen er det eneste, der står mellem nogen og filerne, så bliver enhver, der får adgang til lageret på en anden måde — et udtræk fra en backup, et retsmedicinsk værktøj eller en stjålet og ulåst enhed — ikke stoppet af adgangskoden, fordi selve filerne aldrig blev ændret.
Vaultine krypterer hver fil med AES-256-GCM, før den skrives til disken, og de gemte data opdeles og randomiseres, så intet på disken ligner originalen. Nøglen udledes af dit mønster eller din PIN og gemmes aldrig. Tag drevet ud, monter det et andet sted eller kør gendannelsessoftware på det: uden din kode er der intet læsbart at finde.
To mapper eller to forberedte svar
Privaults sekundære adgangskode åbner en anden mappe, hvilket giver en lokkeeffekt: vis den frem, og hold den anden privat.
Vaultine adskiller de to opgaver, som den løsning slår sammen. Decoy Vault åbnes med en anden kode og viser et hvælv, du på forhånd har fyldt med harmløse filer, så du selv bestemmer, hvad nogen ser. Duress Vault åbnes med en tredje kode, viser et tomt hvælv og sletter dine rigtige hvælv samtidig — til situationen, hvor filerne slet ikke må overleve. Når det er sket, bliver det hvælv til dit primære hvælv, så der ikke står en tom skal tilbage, som skal forklares. Begge er Pro-funktioner, og begge sættes op helt bevidst.
Fordi Vaultine afviser enhver kode, den ikke genkender, er hvælvene på enheden præcis dem, du selv har oprettet. Det er værd at vide om enhver hvælvapp: nogle udleder nøglen direkte fra det, der indtastes, hvilket betyder, at ethvert input åbner noget — også et hvælv, du aldrig har lavet.
Ét hvælv, fire platforme
Privault er en iPhone-app. Vaultine kører på Windows, macOS, iOS og Android, så det samme hvælv ligger på den maskine, hvor dine dokumenter rent faktisk befinder sig.
