At miste en bærbar føles som at miste en genstand. Du tjekker prisen på en erstatning, ærgrer dig over selvrisikoen og kommer videre. Men selve hardwaren er som regel det billigste i tasken. Det egentlige spørgsmål er, hvad personen, der står med den i hånden, kan læse — og for de fleste bærbare er det ærlige svar alt.

Her ser du, hvad der faktisk sker med dine data, når en bærbar forsvinder, og den ene indstilling, der afgør, om noget af det har betydning.

Din adgangskode til login er en dør, ikke et pengeskab

Dette er den misforståelse, der forårsager størst skade.

En adgangskode til login i Windows eller macOS afgør, hvem der kan logge ind i det kørende styresystem. Den gør intet ved selve de bytes, der ligger på drevet. Hvis disken ikke er krypteret, har en tyv to banale veje uden om den:

  • Tag drevet ud. Moderne bærbare gør det sværere, men der hvor lageret kan tages ud, kan det sluttes til en anden computer som en ekstern disk. Den anden computer aner ikke, at din adgangskode eksisterer. Den ser bare filer.
  • Start op fra noget andet. Start maskinen fra et USB-installationsmedie eller et live Linux-stik, og så kan du gennemse det interne drev uden skyggen af en login-skærm.

Ingen af delene kræver særlige færdigheder. Begge findes som trin-for-trin-vejledninger på det åbne internet. En adgangskode til login stopper din bofælle; den stopper ikke en person, der har maskinen liggende på et skrivebord med en skruetrækker og en ledig eftermiddag.

Hvad de faktisk kan læse

Antag, at drevet ikke er krypteret. Her er den realistiske opgørelse over en helt almindelig arbejdsbærbar:

  • Din dokumentmappe — årsopgørelser, lønsedler, kontrakter, scanninger af dit pas og kørekort. De filer, de fleste aldrig bør opbevare ukrypteret, ligger statistisk set lige præcis der.
  • Dine fotos — herunder dem, du har flyttet ind i en »skjult« eller pudsigt navngivet mappe, som ikke er skjult i nogen meningsfuld forstand. Et enkelt flueben i filhåndteringen afslører dem.
  • Din browserprofil — gemte adgangskoder, autofyldte adresser og kortoplysninger, cookies samt de sessionstokens, der kan holde nogen logget ind på dine konti uden nogensinde at skulle bruge adgangskoden.
  • Dine synkroniserede cloud-mapper — de lokale kopier af Dropbox, OneDrive, Google Drive og iCloud Drive ligger på disken i almindelig, læsbar form, og computerappsene er som regel stadig logget ind.
  • Dine beskeder — chatapps på computeren gemmer lokal historik. Årevis af samtaler, lige til at søge i.

De sidste to punkter er der, hvor det for alvor gør ondt. Folk tænker på en stjålet bærbar som tabet af det, der lå på den bærbare. I praksis er den ofte et nøglebundt til konti, der bor et helt andet sted.

»Men jeg kan bare fjernslette den«

Du kan prøve, og det bør du også gøre. Find på macOS og Find min enhed på Windows kan markere en maskine til at blive slettet.

Hagen er, at en slettekommando ikke er en tryllestav. Den ligger i en kø og udføres først, når den bærbare næste gang opretter forbindelse til internettet. En tyv, der holder låget lukket, eller som sletter og geninstallerer maskinen, før den nogensinde kommer på et netværk, modtager aldrig beskeden. En person, der kun er ude efter drevet, behøver ikke engang at tænde den bærbare.

Betragt fjernsletning som en lottokupon, du er glad for at have i lommen. Betragt det ikke som din strategi for databeskyttelse.

Indstillingen, der faktisk afgør sagen: fulddiskkryptering

Her er den gode nyhed. Der findes én indstilling, som ændrer hele udfaldet, og den er indbygget i det styresystem, du allerede ejer.

  • macOS: FileVault. Systemindstillinger → Anonymitet og sikkerhed → FileVault.
  • Windows: BitLocker / Enhedskryptering. Indstillinger → Privatliv og sikkerhed → Enhedskryptering eller BitLocker-drevkryptering på de udgaver, der tilbyder det.

Når fulddiskkryptering er slået til, er hele drevet ulæseligt uden dine loginoplysninger. Tag det ud, slut det til et andet sted, start op fra et USB-stik — det gør ingen forskel, for der er intet læsbart at hente. Tyven står kun med hardware. Det er alt, hvad vedkommende har.

To forbehold, der er værd at kende:

  1. Den er ikke altid slået til. Om kryptering er aktiveret fra starten, afhænger af din OS-version, udgave, hardware og hvordan maskinen blev sat op. Antag det ikke — åbn indstillingen og tjek.
  2. Den beskytter data i hvile. Fulddiskkryptering gør sit arbejde, når maskinen er slukket. Hvis din bærbare bliver snuppet fra et cafébord, mens den er tændt og logget ind, er disken allerede låst op. Og det samme gælder alt på den.

Det andet forbehold er det hul, som rigtig mange tyverier falder direkte igennem. Bærbare bliver sjældent stjålet fra en låst skuffe kl. 3 om natten. De bliver stjålet åbne, ved et bord, midt i en sætning.

Den anden lås: kryptér de filer, der betyder noget

Fulddiskkryptering er gulvet, ikke loftet. Det er én lås på ydersiden af bygningen, og den står åben i al den tid, du bruger maskinen.

Løsningen er en ekstra, separat lås omkring den lille gruppe filer, det for alvor ville gøre ondt at miste: ID-dokumenter, økonomiske papirer, private fotos, klientmateriale samt alt juridisk eller medicinsk. Disse filer bør krypteres individuelt bag deres egen kode, så de forbliver ulæselige, selv når computeren er låst op og kører.

Dette er princippet bag at opbevare følsomme filer ordentligt på Windows og Mac: det følsomme mindretal får stærkere beskyttelse end hverdagens flertal.

Hvor Vaultine passer ind

Vaultine er den ekstra lås.

  • Sin egen kode, ikke dit OS-login. Hvælvet forbliver låst bag dit mønster eller din PIN. At være logget ind på den bærbare åbner det ikke, så en maskine, der stjæles i tændt tilstand, udleverer stadig ikke hvælvet.
  • Hver fil krypteres individuelt. Hver fil får sin egen AES-256-nøgle. Nøglen afledes af dit eget mønster eller din egen PIN og forlader aldrig din enhed.
  • Ingen konto at overtage. Der er ingen tilmelding og ingen e-mail, så der findes intet login, som nogen kan kapre — og ingen kopi af dine filer på vores servere, der kan lækkes eller kræves udleveret.
  • Kopien i skyen er også chiffertekst. Dit hvælv bor på din enhed som standard. Hvis du vælger at synkronisere via din egen Dropbox, sendes der kun krypterede data op — så en stjålet bærbar, der stadig er logget ind på Dropbox, eksponerer heller ikke hvælvet.
  • Det samme hvælv på dine andre enheder. Windows, macOS, Android og iPhone. Selv hvis den bærbare er væk, er filerne det ikke.

Og hvis risikoen for at blive tvunget til at åbne det indgår i din trusselsmodel, åbner et Decoy Vault et separat, helt almindeligt udseende hvælv med en anden PIN, mens et Duress Vault åbner et tomt hvælv og sletter det rigtige indhold.

Din 20-minutters tjekliste

Gør dette, før du får brug for det, ikke bagefter:

  1. Slå fulddiskkryptering til. FileVault på macOS, BitLocker eller Enhedskryptering på Windows. Gem gendannelsesnøglen et andet sted end på selve den bærbare.
  2. Indstil skærmen til at låse hurtigt. Ét til fem minutters inaktivitet, og kræv adgangskode med det samme. Det er det, der krymper vinduet for »stjålet i tændt tilstand«.
  3. Lad være med at lade browseren gemme dine adgangskoder. Flyt dem over i en dedikeret adgangskodeadministrator med sin egen lås.
  4. Slå Find / Find min enhed til. Lottokuponen er gratis.
  5. Kryptér de filer, der faktisk ville gøre ondt at miste. ID-dokumenter, økonomiske papirer, private fotos, klientarbejde — ind i et hvælv med sin egen kode.
  6. Tjek, at din backup er reel. Kryptering beskytter dine data mod dem. En backup beskytter dem mod tab. Du har brug for begge dele.

Hvis den allerede er væk

Arbejd i denne rækkefølge, fordi det første punkt åbner døren til alle de andre:

  1. Skift adgangskoden til din primære e-mail, og log ud af alle sessioner. E-mailen er vejen til at nulstille enhver anden konto, du ejer.
  2. Skift adgangskoder til cloud-lagring, netbank og alt, hvad der var gemt i browseren. Sessionstokens overlever adgangskodeskift på nogle tjenester, så sørg også for at logge ud overalt.
  3. Fjern tilknytningen af enheden fra dit cloud-lager og din adgangskodeadministrator, så den synkroniserede kopi holder op med at opdatere.
  4. Udløs fjernsletningen. Måske går den igennem. Det koster ikke noget at prøve.
  5. Anmeld tyveriet til politiet. Du får brug for journalnummeret til forsikringen og til enhver kontoudbyder, du skal forklare situationen for.
  6. Slå kryptering til på erstatningsmaskinen på dag ét — før du kopierer dine filer over.

Bundlinjen

En stjålet bærbar er kun et hardwareproblem, hvis dataene på den var ulæselige. Ellers er det et identitetsproblem, et økonomisk problem og et privatlivsproblem forklædt som et hardwareproblem.

Fulddiskkryptering er den suverænt mest værdifulde indstilling på din maskine, og det tager omkring to minutter at slå den til. Sæt derefter en ekstra lås omkring de filer, du nødigt ville have en fremmed til at åbne — for det øjeblik, der tæller, er det, hvor den bærbare allerede var låst op.

Start med de filer, det ville gøre mest ondt at miste — Vaultine krypterer dine første filer gratis.